1/2 time før ankomst til Alice Springs  fortalte flyets Kaptajn at pga. den meget varme i området kunne vi forvente en del turbulens og vi derfor allerede nu skulle forberede os på landing (sikkerhedssele, stole oprejst osv). Og ganske rigtigt det blev en lidt bumpet indflyvning, på trods af at nedstigningen var mere stejl end man normalt er vandt til og landingsrunden reduceret til et minimum. Lufthavnen er ikke en af de mest travle - så der er god plads mellem de indkommende fly (ca. 1 i timen). Allerede under indflyvningen kunne vi mærke varmen nedefra - 36°  - det var mere end hvad flyets aircondition kunne klare. Det var også rimeligt hot at komme ud i - men trods alt ikke så fugtig som i Cairns. Vi blev mødt af en chauffør fra hotellet ved udgangen - han lignede en der enten var forsanger i zz-tops eller medlem af Hells Angels. Jeg vil tro at han var det sidste, for han kørte som død og djævel. Vi blev lidt i tvivl om det nu også var den rette bus vi var kommet med for han var ikke særlig informativ - men muligvis havde han blot travlt med at komme hjem og holde fri (det var jo trods alt jul). Resortets reception havde da også kun åbent mens vi chekkede ind - ALT har lukket juledag !! Så en søvnig ørkenby er en meget død by juledag - da vi ikke havde noget kort over byen måtte vi jo prøve os frem og vi fandt da frem til "centrum" hvor de eneste der rendte rundt var fulde aboriginals. Alt var lukket - på nær 2 restauranter (selv MacDonalds holdt lukket). Tilbage på hotellet besluttede vi os for at det nok ville være rart med en dukkert i poolen - Det var virkeligt skønt, trods vandet først føltes isende koldt da vi hoppede i - men jeg tror også at vi har hævet den indvendige temperatur med ca 15-20°. Så var det bare at slappe af og komme tidlig i seng for morgendagens tur starter allerede kl. 6:20 - desuden var det nok sidste chance for at nyde en sval nat for de næste mange dage skal vi jo overnatte i telte rundt omkring i bushen.

Tja det tog sin tid med at få denne side opdateret men der var lige lidt rejse aktivitet der skulle overståes først, tøj vaskes osv.

Det var en herlig Campingsafari vi var på i outbacken - at vi var langt borte fra civilisationen kunne direkte aflæses på mobilos - INTET NET - i 5 dage. Vi blev hentet af vores guide/chauffør/kok Lindsay kl. 6:30 på vores hotel i en 4 hjulstrukken bus med plads til 18 passagere - men vi var nu kun 15. Holdet bestod af 2 tyskere, 2 østrigere, 2 belgier, 3 franskmænd, 4 schweitzere & os (2 danskere). Vi havde et fint forhold til dem alle (undtagen franskmændene - det var far, mor og datter på 22 der snart skulle giftes med en 39 årig - de var ret irreterende).
Første hop på vores ca. 2000 km. rundtur bragte os ud til Uluru National Park (Ayers Rock) efter en køretur på ca. 6 timer (560 km). Det regnede og Uluru var indhyldet i en sky - så vi satte kursen videre mod Kata Tjuta (The Olgas) hvor vejret endnu var ok. Det var nogle ufattelige flotte stenformationer der var blevet dannet for ca. 200 mil. år siden (sidst på eftermiddagen). Efter en travetur gennem Vindenes dal kørte vi tilbage til Uluru hvor vi kunne konstatere at vejret ikke havde ændret sig - så mens alle andre tour arrangører stod linet op på solnedgangs lokationen (til en solnedgang der 100 % sikkert ikke ville komme) kørte vi ind og så nogle fantastiske vandfaldssenarier. Derefter var det ud til vores Camp - udvælge os et telt og spise aftensmad inden man tørnede tidligt ind for vækning næste morgen kl. 4 !! da vi måske skulle se solopgang ved Uluru.

Uluru var også denne morgen dækket af skyer så vi tilbragte 2 timer i deres kulturcenter - der gav et indblik i aboriginals liv. Efter en gåtur rundt om Uluru (i småregn) satte vi kursen mod Kings Creek Cattle Station (420 km). Der var vi tidligt så dem der havde lyst kunne tage en tur på kamel ryg, på 4hjulet motorcykel eller med en helikopter. Men da skyerne stadig hang lidt lav valgte vi at lade være og nød blot lidt vin ved lejerbålet og gav en hånd med at tilberede maden (på bålet). Kvæg farmen havde camping området som en "hobby". Den var som andre kvægfarme et område på ca. 2000 km² hvor der pt. kun var 1-2 køer pr. km² da der i 2001 havde været nogle forfærdelige steppebrande - men stepperne hernede er "vant" til at det sker  så de havde næsten restitueret sig selv - så man snart kunne komme op på det dobbelte antal.
Næste morgen var der igen tidlig vækning (men dog først kl. 5) da vi skulle ud og se Kings Canyon. Vejret havde klaret op og temperaturen steget fra ca. 25° som vi havde haft de første 2 dage (meget behageligt) til 35° (næsten skyfrit og ulideligt - ihvertilfælde omkring middagstid).Vi var derude kl. 9 og så stod den på 4 timers klatre/travetur dog afbrudt midtvejs af en svømmetur i "Garden of Eden" - en skøn palmelund med en sø med egen vandfald. Efter en lille frokost i det fri gik det videre af noget der hed Mereenie Loop Road - det er en "genvej" som kun kan benyttes af biler med 4hjuls træk. Det var en grusvej på ca 250 km. som det tog 4 timer at komme igennem, vi blev godt rystet igennem, men sjovt var det at prøve.På vejen så vi Gosse Bluff Crater, krateret fra en komet der havde ramt Australien for ca. 40 millioner år siden - den havde lavet chokbølger der havde sænket området ca. 1 km ned i en radius af 20 km, og efterladt sig cirkelrunde bølgebakker. Ved Campen i Glen Helen nød vi en stille aften og kunne for en gangs skyld få lov til at sove længe (til kl. 8).

Den 4. dag skulle vi igen forsætte ad grusvejene til MacDonnel Ranges. Der var der igen vandretur og afslapning ved en dejlig lille sø inden vi skulle videre til Wallace Rockhole. På vejen var der lige tid til endnu en svømmetur og få skyllet lidt af grusvejenes støv af os inden vi skulle ned og mødes med en lokal aboriginal som holdt et lille foredrag om aboriginals liv & kultur - on location i Wallace Waterhole valley som var et sted som de lokale havde rejst igennem ihvertilfælde de seneste 5-6000 år. Mens vi vandrede igennem området udpegede han forskellige planter og deres anvendelses muligheder til føde, medicin og brugsgenstande. Vores guide fortalte senere at vores fordragsholder sad i det statslige råd på 11 personer som udgør de aboriginals officielle kontakt til regeringen. Klokken blev mange før vi kom til at spise og vi måtte spise i lyset af bålet da alt andet lys tiltrak flyvemyrer, som havde valgt dagen til at gå på vingerne.

Den næste morgen var det igen tidlig vækning da vi skulle køre ca 300 km. og besøge Palm Valley - et sted der igen krævede 4hjuls træk og dog - dette viste sig ikke at være nok.Den flod der løb igennem dalen var pludslig blevet ramt af en springflod. Den løb ikke hurtigt men vores chauffør måtte skynde sig at bakke tilbage og det udtørrede flodleje vi havde kørt over 10 min. tidligere var nu en rindende flod. For at komme ind i Palm Valley måtte man per gåfod krydse floden 4 gange. Vandet gik på udturen mig (Torben) op til knæhaserne - men da jeg skulle tilbage igen gik de mig næsten til livet - vandet steg hurtigere end vores guide havde forventet og havde fået kaldt de andre tilbage, men jeg går ofte ret stærkt så jeg var væk forlængst (Pia havde valgt at blive ved bussen og udforske de nærliggende klipper - så jeg skulle ikke vente på hende). Palmedalen var utrolig smuk og det med at krydse vandløb var en spændende udfordring der gjorde turen endnu sjovere (og samtidig holdt det kropstemperaturen nede, således at det faktisk var utrolig behagelig at vandre i heden). Tilbage ved bussen spiste vi frokost - morede os over vores guide der sejlede en tur i vores nu tomme madkasse og grinte af de 4hjuls trækkere der kom og som absolut skulle igennem vandmasserne - det kunne da lade sig gøre, men der var nogle der røg i nogle store huller - - jeg håber de har haft vinduerne lukket for ellers fik de våde tær. Så var det retur til Alice Springs og efter en times tid var vi tilbage på asfaltvej og ankom ved 6 tiden til Desert Palm Resort.
Det havde været en allertiders tur med undtagelse af franskmændene og maden der begge var ringe. Så om aftenen gik vi på "fin" restaurant - og fik et par glas champagne og vin hvorefter vi tørnede tidligt ind for næste morgen skulle vi videre til Sydney over Melbourne.

Copyright(c) 2003 Pia & Torben All rights reserved.